top of page

Flere og flere danskere fravælger gluten i deres kost

Glutenforskrækkede danskere

Af Nicoline Andersen 

​

Flere og flere danskere går en stor bue uden om de glutenholdige produkter i troen om, at det giver et sundere liv og bedre helbred. Flere glutenfrie produkter kan ses på hylderne i supermarkederne, og det er ikke længere kun glutenallergikere, der køber dem. Det er blevet en udbredt trend ikke at spise gluten.

​

Et eksempel på dette, er den meget omtalte LCHF-kur, som står for ”low carb high fat”. Altså en kur som går ud på, at have en kost med meget få kulhydrater (og dermed gluten) og meget fedt.

 

Men er gluten virkelig så slemt som folk har bildt sig selv ind? Folk har spist gluten i mere end 10.000 år, så hvorfor er det lige pludseligt blevet “farligt” at spise gluten?

​

»Den gruppe danskere, der køber glutenfrit, fordi de tror, det er sundt, tager grueligt fejl. Det er ikke sundt at leve glutenfrit. Hvis ikke man har cøliaki, skal man holde sig fra glutenfrit«, lyder den kontante advarsel fra formanden for Dansk Cøliaki Forening Edna Stage.”(politiken, red.).

​

Folk ser en masse produkter fra hylderne som er glutenfrie, laktosefrie og sukkerfrie. Det lyder sundt, og derfor lader folk sig snyde af det. Men i sandheden har man i disse produkter renset proteiner (inkl. gluten) væk sammen med fibre og vitaminer. Det vil sige at man ender med at spise nogle tomme kulhydrater med en masse kalorier i.

​

Man kommer altså til at mangle nogle ting i sin kost, hvis man fravælger gluten helt. Især skal man være opmærksom på, om spise nok fuldkorn, som også forebygger tarmkræft og brystkræft.

​

Derfor vil jeg kraftigt anbefale folk ikke at fravælge gluten helt fra deres kost. Ikke nok med at man kommer til at mangle nogle essentielle ting i sin kost og, at det ikke er så sundt som man går og tror, så øger det også risikoen for at få kræft.

​

Folk som ikke har glutenallergi, men alligevel vælger glutenfrie produkter frem for almindelige fuldkornsprodukter smider altså deres penge ud af vinduet. Glutenfri diæt er bare endnu en trend inden for madverdenen, som har udbredt sig og givet folk en falsk overbevisning om at gluten er farligt.

Derfor bør man holde sig fra den glutenfrie kost, medmindre man har glutenallergi, og i stedet vælge nogle sunde fuldkornsprodukter. Dette giver dig flere fibre og gør dig mæt i længere tid, så du får den nødvendige næring. Dette gør dig sundere, og man sparer ovenikøbet penge på det. Det er en ”win-win” situation. 

bottom of page