Bedre lovgivning mod matchfixing i sportsverdenen?
Af Jacob Poulsen
​
Hvis man kigger på andre landes lovgivning vedrørende matchfixing, findes der flere eksempler på, hvordan en lovgivning kan udformes, så den er målrettet matchfixing.
I løbet af de seneste år er matchfixing blevet et større og større problem i sportsverdenen, og flere sager har fået stor medieopmærksomhed hos både danske og internationale medier. Der kommer fortsat eksempler på matchfixing, hvor resultater er blevet manipuleret eller forsøgt manipuleret.
Men hvordan kan vi mindske forsøgene på matchfixing i Danmark? Og er straffen for matchfixing høj nok?
Matchfixing verden rundt
Problemet med matchfixing, er mindst lige så stort som medierne beskriver det, og det bliver kun større og større. Vi har her i Danmark indtil videre ikke oplevet de helt store matchfixingskandaler, men da der verden over hele tiden dukker nye sager frem, bliver man næsten nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Hvornår kommer det?
Internationalt er der mange eksempler på matchfixing. Hvis man kigger på nogle af de større sager skal man ikke længere end til Tyskland, som i 2005 blev ramt af en stor matchfixingskandale; fodbolddommeren Robert Hoyzer, en række professionelle fodboldspillere og et organiseret kriminelt netværk stod bag omfattende manipulation af en række fodboldkampe.
Selve problemet
Problemet med en upræcis lovgivning er, at matchfixing kan fungere som en fordelagtig indtægtskilde for både spillerne, men også for kriminelle. Ud over matchfixing er lukrativt for kriminelle, er det også med til at ødelægge sportsverdenen inde fra, da hele hold kan vælge at tabe med vilje.
Og hvem vil egentlig se på en kamp, hvor resultatet allerede er afgjort før kampen er begyndt?
Heldigvis er der professionelle sportsfolk der er begyndt at stå frem, og fortælle om hvor stort problemet egentlig er. Dette er med til at komme selve problemet til livs, eller i hvert fald modvirke det.
Straffeloven
Hvis man kigger på de ting der er blevet gjort for, at finde en løsning på problemet, må man stille spørgsmålet: Har forebyggelsen af matchfixing været tilstrækkelig? Og her må vi desværre svare nej. I mange idrætsforeninger har de allerede haft stort fokus på problemet. Der er blevet lavet regler, hvor det nu er muligt at sanktionere spillere, og andre indblandede parter i matchfixing.
Matchfixing vil på nuværende tidspunkt blive straffet efter lovens § 279 (bedrageribestemmelsen). Problemet ved bedrageribestemmelsen i § 279 er, at der skal være opfyldt en lang række forhold, før bestemmelse kan tages i brug. Altså er det tydeligt at § 279 ikke er brugbar når man snakker om, at skulle straffe matchfixing.
Løsning på problemet?
For at løse problemet med matchfixing, burde man lave en fælles EU-lovgivning, der vil sikre, at man kan straffe folk, også uden for et lands landegrænser. Dette vil også sikre, at alle lande vil have den samme straf for matchfixing. Sådan en løsning er dog lidt usandsynlig, på grund af både det danske retsforbehold og EU’s tilbageholdenhed i forhold til harmonisering på det strafferetlige område. I princippet bør man ikke skelne mellem landene, da matchfixing er stort internationalt problem, og derfor burde alle lande have ens lovgivning på det punkt.